Betjening af BTE-høreapparater
De fleste BTE-høreapparater har en knap til at styre dem med.
Du bruger denne til at regulere lydstyrken og vælge forskellige programmer. Programmerne hjælper dig med at høre godt i forskellige situationer. Selvom støjkontrol oftest er automatiseret, kan det hjælpe at have et særligt program, til når du befinder dig i støjende omgivelser, eller når du ser tv. Programmerne indstilles af hørespecialisten, når du får dine høreapparater tilpasset.
For at tænde og slukke høreapparater, der sidder bag øret, åbner man typisk batteriskuffen, der afbryder for strømmen.
Det er ikke nødvendigt at slukke genopladelige høreapparater. Man sætter dem blot i opladeren natten over.
BTE-høreapparater med Bluetooth kan styres ved brug af en høreapparat-app til iPhone og andre smartphones.