Det er almindeligt anerkendt, at et ubehandlet høretab kan føre til en fremskyndelse af kognitive1 problemer. Et for nyligt offentliggjort studie i Journal of the American Geriatrics Society er det første, der påviser, at brugen af høreapparater begrænser de kognitive problemer forbundet med høretab. Studiet “Self-Reported Hearing Loss: Hearing Aids and Cognitive Decline in Elderly Adults: A 25-year Study” fulgte 3.670 voksne i alderen +65 år i en periode på 25 år. Professor Hélène Amieva, en ledende forsker inden for neuropsykologi og epidemiologi relateret til aldring ved Bordeaux Universitet, stod i spidsen for studiet, der var en del af "Personnes Âgées QUID cohort" (PAQUID).2 Forskerne sammenlignede udviklingen i kognitive problemer blandt ældre med og uden høreapparater. Studiet kunne dokumentere en signifikant sammenhæng mellem ubehandlet høretab og ringere resultater i den anerkendte test af kognitive evner: "Mini-Mental State Examination". Sammenhængen var uafhængig af alder, køn og uddannelse.3
De første resultater fra studiet blev fremlagt af professor Amieva på en kongres sponseret af Oticon A/S med deltagelse af over 300 hørespecialister.
"Studiet indikerer, at personer med høretab, som bruger høreapparater, har samme risiko for aldersrelaterede kognitive problemer som personer uden høretab," udtaler Thomas Behrens, MSc, som er Ansvarlig for Audiologi og leder af Center for Anvendt Audiologisk Forskning hos Oticon A/S. "Men det ser ud til, at kognitive problemer opstår hurtigere for personer med høretab, som ikke bruger høreapparater. Med dette studie ser vi for første gang evidens for, at høreapparater kan forebygge hørerelaterede kognitive problemer senere i livet. Det er en stærk motivation for de ca. 50 % af mennesker med høretab i Danmark, som kunne have gavn af høreapparater, men som forholder sig tøvende i forhold til at gøre noget ved sin hørelse."
Mere social kontakt mindsker risikoen for fremskyndede kognitive problemer
Et antal studier har påvist sammenhæng mellem høretab og større risiko for kognitive problemer hos ældre, herunder et par studier på John Hopkins Universitet, der påviste en sammenhæng mellem høretab og fremskyndede kognitive problemer og muligvis også med tidlig demens hos ældre. Langt størstedelen af forskerne inden for området er enige om, at kognitive problemer sandsynligvis er forbundet med manglen på social kontakt som følge af deres høretab. Antagelsen har været, at hvis mennesker bruger høreapparater og dermed bliver socialt aktive igen, så vil de kunne mindske risikoen for fremskyndede kognitive problemer. Det nye studie synes at understøtte disse antagelser.
Forskning tager udgangspunkt i hjernen
Undersøgelsens resultater giver yderligere evidens for, at den teknologi, der anvendes i høreapparater, skal udvikles på en måde, der minimerer den mentale lytteanstrengelse, som et høretab medfører. I næsten 20 år har forskere på Oticons forskningscenter Eriksholm, fokuseret på BrainHearing™-forskning og teknologi: En fremgangsmåde, der omhyggeligt processerer talesignalet, så det sendes til hjernen så tydeligt og præcist som muligt – på den måde, som hjernen lettest kan fortolke det.
"Lyd bliver til mening når hjernen bearbejder lyden," forklarer Thomas Behrens. "For personer med høretab har det lydsignal, som hjernen får at arbejde med, mindre information, og det kræver større anstrengelse at få mening ud af lyden. Det er grunden til, at høretab kan være meget trættende, da man generelt bruger meget mental energi i dagligdags aktiviteter, specielt dem hvor der er baggrundsstøj. Folk reagerer måske ved at trække sig socialt tilbage, fordi det er så anstrengende at følge med. Social isolation og følger som fx depression har længe været anerkendt som risikoforøgende faktorer i forbindelse med demens og Alzheimers."
Jo mere lydinformation, hjernen modtager, desto mindre energi skal hjernen bruge for at forstå det, der bliver sagt. Resultatet er en lytteoplevelse, som er mere klar og mindre anstrengende. For mennesker, der bruger høreapparater, betyder det mindre mentalt anstrengelse i løbet af dagen, så de kan deltage mere aktivt i dagligdagen.
Høreomsorg for sundhedens skyld
Høretab er den mest almindelige, kroniske helbredsbekymring hos ældre. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anslår, at 360 millioner mennesker på verdensplan har et høretab. PAQUID-studiet understreger vigtigheden i at et høretab hurtigt anerkendes og behandles. I dag er der mange, som udskyder at søge hjælp i 7 til 10 år fra det tidspunkt, hvor de kunne have haft gavn af høreapparater.
"Studiet bør være en anledning til, at flere med høretab genovervejer at få gjort noget ved det – frem for at udskyde det,” siger Thomas Behrens. "Det handler ikke bare om at kunne høre godt i dag, det handler også om den langsigtede effekt af et ubehandlet høretab."
1. De kognitive evner omfatter evnen til at sanse, være opmærksom, indlære, huske, bearbejde information og løse problemer.
2. PAQUID er en gruppe specifikt sammensat med henblik på studiet af hjernealdring.
3. Undersøgelsen fandt ingen forskel i udviklingen af de kognitive evner mellem personer, der ikke havde et dokumenteret høretab, og personer med høretab, som brugte høreapparater.