Peter lider af en sjælden sygdom, der har affødt både kraftigt nedsat syn og hørelse. Men det afholder ham ikke fra at dyrke både maraton og Ironman. Med Oticon Opn høreapparater kan han nemlig tydeligt høre sin løbemakker, der guider ham over målstregen.
 

"Jeg lider af Usher syndrom type II. Det er en sjælden arvelig sygdom, som betyder, at jeg har et medfødt høretab. Som 22-årig begyndte det også at påvirke mit syn kraftigt. At have både nedsat syn og hørelse har naturligvis sine udfordringer, men især mit høretab er blevet afhjulpet med høreapparater – senest og absolut bedst med Oticon Opn.
Jeg elsker at være aktiv og få pulsen op. Det er det bedste, jeg ved. Men fordi jeg har dårligt syn, så har jeg brug for en løbemakker, der fortæller mig, hvilken vej, jeg skal løbe, når jeg deltager i konkurrencer. Med høretabet oveni, kan det dog være svært at høre, når der er baggrundsstøj fra trafik og tilskuere. Med mine Oticon Opn høreapparater kan jeg nu tydeligt høre, når min løbemakker fortæller mig, om jeg skal løbe til højre eller venstre. Det er bare så utroligt, hvor stor en forskel mine Oticon Opn gør.
Det har længe været min drøm at gennemføre en triatlon, så for nyligt begyndte jeg at træne op, og jeg har netop gennemført KMD IRONMAN Copenhagen. Når jeg cykler, har jeg en guide med, som kører forrest. Med mine Oticon Opn kan jeg meget nemmere orientere mig i trafikken. Nu kan jeg skelne mellem hvilke typer biler, der kommer bagfra. Det er jeg rigtig glad for – det giver mig en tryghed at vide, om det er en lastbil eller en mindre personbil."

Naturlig lyd med Oticon Opn

"Jeg fik mine første høreapparater i en ret tidlig alder. De hjalp på taleudviklingen, men som jeg blev ældre blev jeg gradvist mere opmærksom på den mekaniske lyd, som mine gamle høreapparater havde. Næsten alle de høreapparater, jeg har prøvet gennem tiden har haft en meget unaturlig og ofte metallisk lyd – lige indtil jeg prøvede Oticon Opn. Med Oticon Opn faldt jeg for lyden med det samme. Den er meget mere naturlig – nærmest som jeg forestiller mig normalthørende ville høre lydene. De passer bare helt perfekt til mig."

Bluetooth-tilslutning er blevet uundværlig

"Jeg er vild med, at jeg kan forbinde mine høreapparater med min mobiltelefon helt trådløst via Bluetooth. Det er en funktion, jeg ofte bruger. Når jeg løber, så fortæller en træningsapp på telefonen, hvor mange kilometer, jeg løber – og lyden går direkte i mine ører. På samme måde er det blevet meget nemmere at tale i telefon. Hvis jeg skal holde telefonen til øret, skal jeg virkelig anstrenge mig for at høre, hvad der bliver sagt. Jeg hører også en del musik via telefonen. Det er helt vildt, hvor meget man kan med den Bluetooth-forbindelse."