Nu er jeg nødt til at skrue ned for tv'et!

Camilla har i flere situationer bemærket, at hun har fået en bedre løsning med Oticon Dynamo. Hvad end det er derhjemme, på arbejde, til sociale sammenkomster eller på skiferien, får hun mere med end før.

Læs mere om Camillas erfaringer med Oticon Dynamo nedenfor.

DK_Camilla_Zachau_904x695

 

Navn: Camilla Zachus
Beskæftigelse: Fysioterapeut
Høreløsning: Oticon Dynamo

 

 

Nu fanger jeg flere lyde 

Til fødselsdage har jeg oplevet, at jeg kan få fat i af, hvad der bliver sagt, hvis vi er flere mennesker, der taler sammen. Her opfanger jeg flere ting end tidligere og kan deltage lidt mere aktivt i samtalen. Til en julefrokost har jeg oplevet at kunne genkende flere af de melodier, der blev spillet på juke box. Tidligere har jeg måtte mundaflæse de andre og gætte på, hvilke melodier der blev spillet.  Jeg hørte selvfølgelig ikke ALT fra sangene, men jeg genkendte nemmere og hurtigere, hvilke der bliv spillet.

Jeg har også oplevet på en skiferie at kunne tale med min kusine på T-liften, hvor vi stod med siden til hinanden. Vi havde begge hjelme på, og vi talte sammen fuldstændig som om, der slet ikke var noget med galt med min hørelse. Jeg lagde faktisk ikke mærke til, men det gjorde min kusine! Det var lidt vildt.

Herhjemme syntes jeg pludseligt, at fjernsynet var for højt. Det overraskede mig meget, at det faktisk var skruet ned på et ”normalt” leje, da jeg spurgte ungerne, om de ikke kunne skrue ned. 

På mit arbejde kan jeg fange flere ting fra de patienter, jeg arbejder med. Selvom jeg fx står med ryggen til, kan jeg alligevel få fat i et spørgsmål og give et retmæssigt svar tilbage. Det gør virkelig en forskel. 

Referencen repræsenterer den enkelte brugers holdninger og erfaringer og er ikke nødvendigvis gældende for alle.