Det er lettere at have tinnitus, når der er nogen, der aer en på kinden

Det her er absolut de høreapparater, som jeg har været allermest glad for, så der skal meget til for, at audiologen får dem revet fra mig. Jeg synes generelt, at jeg hører bedre og er mindre generet af støj. I det hele taget synes jeg bare, at de fungerer. Jeg føler virkelig, at jeg har fået en større glæde alt i alt.

Jeg er meget afhængig af at have mine apparater på. Før kunne jeg godt glemme at tage dem på. Nu sætter jeg dem i, som det første jeg gør, om morgenen, og jeg tager dem af, som det sidste jeg gør, om aftenen. Efter jeg har fået mine nye høreapparater er jeg mindre træt, end jeg ellers har været, men jeg er også mere lydmættet.

Testimonial-Tine

 

 

Navn: Tine Rangan Thiesgaard
Beskæftigelse: Skuespiller
Høreløsning: Oticon Alta2 Pro Ti

Det værste ved høreapparater er alt det ligegyldige, man nu også hører, fordi der er skruet op for det hele. Det er fint at høre bladene rasle, men jeg er ligeglad med at høre plæneklipperen lige ved siden af. Kunne man dog bare nøjes med at sige, at jeg kun lige vil have selektiv hørelse på bladene, der rasler. Generelt er de her støjbilleder blevet bedre i de nye apparater. Jeg ved simpelthen ikke, hvordan det kan lade sig gøre, men det er ligesom om, at man har sagt ’Der er ingen grund til at høre noget, der lyder sådan dér, og så har man fjernet de lyde i mine apparater, og det er jo fantastisk!

Læs mere om Oticon Alta2 Pro Ti høreapparater med Tinnitus Sound Support

Lydterapi med havlyde

Jeg har valgt et tinnitus-program, der lyder som havet. Jeg har valgt havlyden, fordi naturlyde gør noget for mig. Det er sådan en slags meditationslyd eller afslapningslyd. Jeg bruger det rigtig meget - faktisk nu her, mens vi sidder og snakker, fordi jeg har rigtig meget tinnitus i dag. Så det betyder egentlig bare, at det føles som om, jeg sidder ved havet samtidig med, at jeg sidder her, og det er en enorm stor hjælp.

"Ellers ville jeg have 17.000 skrabelyde og andre mærkelige ting i hovedet. Så på den måde er jeg lykkelig for lydterapi."

Jeg bruger lydterapien i hvert fald én gang dagligt, og jeg mediterer til det. Jeg bruger det også, når jeg kører i bil og gerne vil høre noget andet end motorvejsstøj. Det giver overskud, så det er tit, at jeg bare har det på i baggrunden.

Det er meget svært for mig at lægge mine høreapparater til natten, hvis jeg har haft tinnitus i løbet af dagen og stadig har det om aftenen. Jeg har lyst til bare at ligge der med mit hav. Jeg føler, at det er en livskvalitet, at jeg har en mod-lyd til tinnitus lyden.

Øget livskvalitet med Tinnitus Sound Support

Tinnitus er noget mærkeligt noget, for det er mest udtalt, hvis jeg er presset eller stresset. Sådan en dag som i dag, hvor jeg synes, at jeg er meget besværet af tinnitus, der ville jeg normalt ligge i min seng og holde mig isoleret, eller jeg ville høre musik og gøre rent. Efter, at jeg har fået de her Oticon Alta2 Pro Ti apparater, så er jeg fri for at sygemelde mig inde i mig selv.

"Det er lettere at have tinnitus, når der er nogle, der aer en på kinden. Alt i alt har de her apparater hjulpet med til, at min livskvalitet stille og roligt er blevet forhøjet."

Hvor jeg før tænkte, at min tinnitus begrænsede mig og det samme gælder for mit høretab, tænker jeg nu, at jeg har mange muligheder med de beroligende lyde.
Jeg synes, min livskvalitet er absolut større. Jeg synes, at med de her høreapparater, og at der er nogle, der forsker i tinnitus og gør noget for os, der har tinnitus, så føler jeg det en lille smule som at blive holdt af.

Mindre støj, mindre tinnitus

Jeg er allermest overrasket over, hvordan jeg pludselig synes, at jeg hører folk tydeligere, og jeg tænker, at høreapparaterne må have gjort et eller andet, så min tale-banan ikke er så blokeret. Jeg aner intet om apparatet, men jeg føler simpelthen, at min skelneevne bliver hjulpet på en eller anden måde. Der er mindre støj, og det betyder faktisk også, at jeg har haft mindre tinnitus, siden jeg har fået dem.

Min mand og jeg har taget en del kurser igennem Høreforeningen. Han er meget involveret i mit høretab, og da jeg havde fået de nye høreapparater, sagde han: ”Det var dog utroligt. Du har været med hele vejen i den her samtale.” Han lægger virkelig meget mærke til det. For mig selv er det også mærkbart, at jeg hører bedre, og det betyder jo vanvittigt meget for det sociale. Der er så meget, man kan miste. Hørelsen er jo vigtig! 

 

Nu kan jeg være med 

Det allerbedste ved mine høreapparater er kontakten til verden, det betyder alt for mig. De giver mig alt i livskvalitet både i forhold til kommunikation og socialt liv – det lukker jo verden op! Hvis jeg ikke har høreapparater på, er jeg inde i en lille boble. Med apparaterne er jeg er i en kæmpe, kæmpe stor verden, og jeg kan være med. Fra at være inde i sin egen lille boble med sin egen opfattelse af, hvad verden kan bestå af, og så til at den bliver større - det er jo helt vildt. 

"Jeg elsker mine høreapparater. Jeg er vild med dem. Jeg ville vælge dem før meget andet."

Jeg blærer mig vidt og bredt over mine apparater, og jeg kan absolut anbefale andre at få de her apparater. Endelig sker der noget ved udviklingen af apparater til tinnitus, og vi er på vej hen til noget, som faktisk virker rigtig, rigtig godt. Og jeg ved jo, at det bliver bare bedre. Jeg er på heppeholdet!

Find en hørespecialist nær dig

 

Denne reference repræsenterer den enkelte brugers holdninger og erfaringer og er ikke nødvendigvis gældende for alle.