De nye Oticon Own SI™ IIC og CIC

Udviklet til dig. Udviklet til dine kunder.

Se Oticons portefølje af brugertilpassede høreapparater

Når mennesker med høretab beslutter sig for at søge hjælp, har de forskellige behov og forventninger. Det er derfor, vi introducerer Oticon Own SI IIC og CIC. Vi har kombineret vores mest diskrete modeller med vores mest avancerede teknologi – optimeret til høreapparater med én mikrofon på den kraftfulde Sirius™-platform.

Derfor har DNN betydning i i-øret-løsninger

I brugertilpassede løsninger med én mikrofon er det særligt vigtigt at have et Dybt neuralt netværk (DNN), der altid er aktivt. Når man ikke bruger et dobbelt mikrofonsystem, er DNN den bedste måde at opnå bedre taleklarhed og støjreduktion på. Oticon Own SI indeholder vores nyeste kunstige intelligens, nemlig anden generation af DNN - DNN 2.0 - som hjælper brugeren hele dagen og i alle situationer. 

Hvorfor vælge Oticon Own SI?

Dine brugere vil værdsætte den komfort, klarhed og fyldighed, som de får i denne premium lydoplevelse. Oticon Own SI tilbyder banebrydende egenskaber og funktioner i vores mindste modeller, så brugerne ikke behøver at gå på kompromis mellem diskretion og førsteklasses audiologiske fordele.

  • En ny generation - DNN 2.0

     

    DNN 2.0 er altid aktiv. Det giver bedre lydkvalitet, støjreduktion og taleklarhed.

  • Fordele ved BrainHearing™

     

    Vores mest avancerede BrainHearing-teknologier til lydbehandling giver endnu flere dokumenterede fordele.

  • Holder til en aktiv livsstil

     

    Med den højeste mulige klassificering for modstandsdygtighed over for vand og støv (IP68).

  • Vores mest diskrete modeller

     

    Leverer ultimativ diskretion spækket med førsteklasses egenskaber og funktioner.

  • Komfort hele dagen

     

    Designet til at passe præcist til hver brugers unikke øreanatomi og levere fremragende komfort.

  • Mere avanceret lydprocessering – mere klarhed og præcision

    • En del af den eneste familie af i-øret-apparater med et indbygget DNN

    • Fyldigere, renere og mere præcis lyd

    • Forbedret taleklarhed fra alle retninger omkring brugeren1

    • Evnen til at finde og bevare selv de svageste dele af tale

    Download Research Brief

    Ligesom livet er vores DNN 2.0 altid aktiv

    Uanset teknologiniveau får kunderne fordelene af det AI-drevne DNN 2.0 – fra støjreduktion til en mere naturlig gengivelse af alle lyde – i forskellige miljøer, hele tiden.

     

  • SuddenSound Stabilizer – nu i i-øret-apparater

    • Pludselige lyde – både kraftige og svage– kræver en anden form for behandling

    • SuddenSound Stabilizer registrerer og behandler øjeblikkeligt pludselige lyde

    • Gør pludselige lyde hørbare, men ikke ubehagelige eller forstyrrende

    • Brugere kan holde opmærksomheden på, hvad der foregår omkring dem – med mindre lytteanstrengelse

 

Den komplette portefølje af Oticons i-øret-apparater giver dig flere muligheder end nogensinde for at imødekomme behovene fra brugere, der efterspørger i-øret-apparater. Udover de nye SI IIC- og CIC omfatter Oticon Own™-familien også ITC, ITE Half Shell og ITE Full Shell på Polaris™-platformen, hvilket giver mulighed for at tilbyde et bredere tilpasningsområde samt Bluetooth®.

Se nærmere på hele familien

Hos Oticon behandler vi høretab ud fra, hvordan hørelsen naturligt fungerer. Med dette in mente tager vi udgangspunkt i den bedste lydprocessor i verden – hjernen. Vi ved, at når hjernen får adgang til det fulde lydbillede, som den har brug for, kan den på en naturlig måde få lydene til at give mening.2

Det er denne indsigt, der driver vores BrainHearing-tilgang og hjælper os med at knække koden til nogle af branchens største udfordringer og som resulterer i unikke og livsændrende fordele for vores høreapparatbrugere.

På udvalgte Oticon Own-modeller – ITC, ITE Half Shell og ITE Full Shell – kan brugere nemt streame lyd direkte til deres høreapparater og få glæde af håndfri kommunikation fra deres iPhone, iPad og Mac.3 Disse modeller er også kompatible med ASHA (Android-protokollen til lydstreaming), så brugere kan streame lyd direkte fra udvalgte Android™-enheder.4

 

 

multi_badge_mfi_works-with_android_monochrome-white_rgb

Kontakt din lokale høreklinik for at høre mere
om Oticon Own SI og Oticon Own.

1 Denker & Santurette (2025). Better speech clarity in Oticon Own SI. Oticon Research Brief.
2 O’Sullivan, J., et al. (2019); Hausfeld, L., et al. (2018); Puvvada, K. C. and Simon, J. Z. (2017).
3. Håndfri kommunikation fås til udvalgte enheder
4. Kun for modeller med 2,4 GHz-forbindelse. Se, hvilke høreapparater og enheder, der er kompatible, her: oticon.dk/compatibility