At leve med høreapparater

En blog om, hvordan du engagerer dig i livet og de mennesker, du holder af

Hvad koster høreapparater?

Læsetid: 5 min.
29-09-21

Det er meget vanskeligt at svare på, og derfor er det heller ikke helt nemt at finde priser på høreapparater online. Med denne artikel bestræber vi os på at forklare, hvorfor priserne på høreapparater varierer, og hvorfor høreapparater koster det, de gør.

 

En af årsagerne til at vi ikke kan oplyse den eksakte pris på høreapparater, er fordi prisen er meget individuel. Ikke kun fordi, det er forskelligt, hvilke modeller og moderne teknologier, høreapparaterne indeholder, men også fordi man kan være berettiget til at få forskellige former for tilskud, som helt eller delvist dækker udgiften.

I Danmark er det nemlig sådan, at man kan vælge, om man vil få høreapparater gennem en offentlig eller privat høreklinik. På en privat høreklinik skal du selv betale for undersøgelsen, høreapparaterne og for selve tilpasningen. Det offentlige giver dog i mange tilfælde et tilskud, hvis du gør brug af den private ordning. Høreapparater købt hos en privat høreklinik er din ejendom, selvom om du har fået et tilskud fra det offentlige. Du bør derfor undersøge, hvordan du er forsikret, hvis uheldet er ude. Høreklinikkerne fastsætter selv prisen på høreapparaterne, og der kan være forskel på, hvad der er medregnet i den pris, du skal give for høreapparatet – fx tillægsydelser. Derfor er det vanskeligt for os at oplyse, hvad de koster. Læs mere om køb af høreapparater via en privat høreklinik her.

På en offentlig høreklinik er det gratis at få høreapparater. Når du får dine høreapparater udleveret via en offentlig høreklinik, er det et udlån, og høreapparaterne skal derfor leveres tilbage, når du ikke længere bruger dem, fx hvis du får nye høreapparater. Hvis du endnu ikke har høreapparater, skal du først kontakte en ørelæge for at kunne få en henvisning til den videre behandling på en offentlig høreklinik. Det kræver ingen henvisning fra egen læge at komme til ørelæge. Læs mere om at få høreapparater via en offentlig høreklinik her og om lovgivningen på området.

 

 

Forbinder du høreapparater med store, beige bananer placeret bag øret, eller hørerøret, som vi kender det fra Fru Fernando Møhge i Matador? I så fald bør du læse videre, for begge dele hører i den grad fortiden til.

Nutidens høreapparater er nemlig små, sofistikerede og i nogle tilfælde stort set usynlige.

Vi er meget stolte af at have nogle af verdens mest avancerede høreløsninger. Vi har udviklet høreteknologi, der siger farvel til den traditionelle teknologi inden for støjreduktion, som begrænsede hørelsen ved kun at modtage lyde fra en enkelt retning, til nu at give adgang til hele lydbilledet. Det er vigtigt, fordi hjernen har brug for adgang til hele lydbilledet for at kunne arbejde naturligt. Vi har fjernet støj og gjort det nemmere og mindre anstrengende at lytte i støjende omgivelser, hvilket giver en mindre udmattende høreoplevelse. Vi har gjort tale mere klar og endda løst problemet med feedback ved at eliminere de irriterende hylelyde, som ofte har været forbundet med høreapparater.

Moderne høreapparater kan endda kommunikere trådløst med enheder såsom din smartphone og dit tv, og vi er pionerer inden for konnektivitet ved at oprette forbindelse mellem høreapparaterne og digitale enheder. Alt sammen for at gøre dit liv lettere. At få al den teknologi samlet i noget, der er mindre end din lillefinger, kræver naturligvis masser af forskning og udvikling.

Vi forbedrer konstant høreteknologien og har et dedikeret hold af forskere, som arbejder på at udvikle løsninger, der måske kommer din hørelse til gode om 10 års tid. Forskerne arbejder på vores helt eget forskningscenter, Eriksholm Research Centre.

 

Af og til ser man billigere alternativer til høreapparater såsom lydforstærkere, som markedsføres som alternativer til høreapparater. Disse sidder bag øret og forstærker alle lyde. De fleste af dem skelner ikke mellem lydene, hvilket betyder, at alle lydene forstærkes – inklusive baggrundsstøj og baggrundslyde. Det betyder, at du på den lange bane risikerer at skade dine ører mere, end du hjælper dem.

Disse former for lydforstærkere som alternativ til høreapparater anbefaler vi ikke. Mest på grund af risikoen for at skade ørerne yderligere. Området er ureguleret, og denne løsning kan ikke garantere sikre lydniveauer.

 

 

For ikke ret lang tid siden var høreapparater mere eller mindre end one-size-fits-all, hvor høreapparaterne ikke tilpassede sig dine specifikke behov. Anderledes er det med moderne høreapparater. I dag er høreapparater nemlig komplekse, teknologiske enheder, som er designet til at forbedre din lytteoplevelse og hjælpe din hjerne med at få lydene, du hører, til at give mening. Med den seneste teknologi fra Oticon kan du høre hele lydbilledet.

I dag gennemgår man et behandlingsforløb, der sikrer, at du får de rette høreapparater til dine specifikke behov. Første skridt er at besøge en høreklinik, hvor hørespecialisten klarlægger dine individuelle behov. Måske har du tinnitus, hvilket gør dine behov markant anderledes end en, der ikke kan følge samtaler i støjende omgivelser eller en, der ikke kan følge samtaler selv i rolige omgivelser. Det kan virke overvældende at skulle vælge den rette løsning, men din hørespecialist er professionel og vil tale med dig og anbefale, hvad der er det rette for dig. Det tager flere års uddannelse og erfaring at blive i stand til at hjælpe folk med deres hørelse på bedste vis. Prisen på høreapparaterne påvirkes således også af disse professionelle egenskaber. Egenskaber, der er helt essentielle for udbyttet af høreapparaterne, for først når høreapparaterne er tilpasset korrekt ud fra den enkeltes behov, får man den fulde gavn af dem.

 

Hvis du er nysgerrig på, hvad høreapparater, som passer til dig og dine behov, koster, gør du klogest i at kontakte en høreklinik. Her kan du have en uformel samtale om dine behov og ønsker. I mange tilfælde er det muligt at prøve høreapparaterne i et stykke tid, før du tager en endelig beslutning. Klik her for at finde en høreklinik i nærheden.