At leve med høreapparater

En blog om, hvordan du engagerer dig i livet og de mennesker, du holder af

Sådan bliver lytteoplevelsen mere sikker

Læsetid: 3 min.
18-02-19

Lyde og støj gør verden mere livlig og interessant. Og lyde kan også hjælpe os med at koble af. Men hvordan sikrer vi, at vores lytteoplevelser ikke ødelægger hørelsen? Læs her og få gode råd fra eksperterne.

 

Med vores hovedtelefoner på kan vi forsvinde helt ind i en podcast eller et stykke afslappende musik – eller lukke omverdenen ude i et proppet tog. Men disse lyde kan også beskadige vores hørelse.

I dag lever 466 millioner mennesker med et invaliderende høretab*. Og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) forudsiger, at der i år 2050 vil være 900 millioner mennesker verden over med et høretab.*

 

b2c-oticon-blog_post-image_how_to_make_listening_safer_who_prediction

 

Derfor har WHO udgivet en ny rapport, der hedder ”Make Listening Safe” (red. Gør lytteoplevelsen sikker), som går ud på at hjælpe dig med at undgå et støjrelateret høretab.

Så hvordan kan man gøre lytteoplevelsen mere sikker? Her kommer nogle gode råd fra eksperterne.

Vi elsker vores hovedtelefoner

Vi elsker allesammen vores elektroniske enheder. I dag er det ret normalt at se personer med øretelefoner i ørene eller store hovedtelefoner. Med disse enheder kan vi blive inde i vores egen verden uden at forstyrre andre, mens vi lærer noget nyt eller slapper af.

Det er dog vigtigt at holde lydstyrken nede på et sikkert niveau. Ifølge WHO kan lydintensiteten fra hovedtelefoner nå samme niveau som en rockkoncert. Faktisk er 1.1 milliarder unge mennesker verden over i risiko for at udvikle et høretab forårsaget af usunde lyttevaner.*

Sikkert lyttetip: Hvis din elektroniske enhed, fx lydafspiller eller smartphone, har en farveindikator, der viser, når lydstyrken stiger til skadelige niveauer, sørg da for, at du ikke er i den røde ende.

Hvad er en sikker lydstyrke med hovedtelefoner?

Så hvad er en sikker lytteoplevelse? Niveauet for en sikker lytteoplevelse afhænger af en række forskellige ting, men vi begynder med lydstyrken.

I den lave ende, den grønne, har vi sikre lyde på samme niveau som en almindelig samtale eller lyden fra en støvsuger.

85 dB er det lydniveau, hvor hørelsen kan begynde at tage skade efter lang tids eksponering af uafbrudt lyd.

Sikkert lyttetip: Download en lydniveau app til din smartphone for at få en indikation om, på hvilket lydniveau du befinder dig.

 

b2c-oticon-blog_post-image_how_to_make_listening_safer_headphones

Det er ikke kun lydstyrken, det er også varigheden

Når lydniveauer når op på 85 dB – samme lydniveau som af en travlt trafikeret vej – så begynder mængden af tid, som du er udsat for lyden, at spille en rolle. Den maksimale varighed for sikker eksponering er 8 timer ved under 85 dB. Men så snart lydniveauet når op på 104 dB, som produceres af nogle natklubber og barer samt nogle maskinværktøjer, fx en motorsav, så tager det kun 15 minutter for, at du er i risiko for høreskader.

Sikkert lyttetip: Når du lytter til musik eller lignende med øretelefoner i lang tid ad gangen, vær særligt opmærksom på, at lydstyrken ikke er for høj.

Er der advarselstegn for høretab?

Ville det ikke være godt, hvis vi kunne mærke, hvornår vores hørelse var i fare? Desværre er der ingen pålidelig måde at vide med sikkerhed, om man er i fare for et høretab. Til gengæld er der nogle advarselstegn, som du bestemt ikke bør ignorere.

 

b2c-oticon-blog_post-image_how_to_make_listening_safer_tinnitus

3 advarselstegn på, at din hørelse er i fare


  1. Ringen for ørene, også kendt som tinnitus. Hvis det ringer eller hyler for dine ører efter en støjende begivenhed, så er det et klart tegn på, at du har været udsat for meget høje lydniveauer.
    Hvad er tinnitus?
  2. Et andet advarselstegn er ”mudret” hørelse, kendt som midlertidigt høretab. Det kan opstå efter en støjende begivenhed, fx en musikkoncert, en tur i biografen, eller selv en fitnesstime.
    Hvad er høretab?
  3. Lydene omkring dig kan være for høje, hvis du og menneskerne omkring dig skal hæve stemmen for at kunne forstå hinanden.

Sikkert lyttetip: Hvis du bemærker nogle af disse advarselstegn, undgå høje lyde og støj, indtil din hørelse er tilbage til normal, og brug høreværn næste gang, du befinder dig i lignende situationer.

3 måder at forhindre høretab på

Gode nyheder! Støjrelateret høretab kan undgås. Du skal blot være opmærksom på din eksponering for støj og prøve at minimere den, når den når skadelige lydniveauer.

  1. Brug tilpassede øretelefoner og støjreducerende hovedtelefoner
    Fordi en god pasform forhindrer lyd i at slippe ud, gør det dig i stand til at høre din valgte lydkilde, fx musik eller en lydbog, klart og tydeligt uden at skulle skrue op for lydstyrken mod de skadelige niveauer.

  2. Brug ørepropper (og tilpas dem korrekt)
    Hvis du ved, at du skal befinde dig i støjfyldte omgivelser eller deltage i en støjende aktivitet, så brug ørepropper. Ørepropper, der sidder korrekt, kan hjælpe dig med at reducere din eksponering for støj betydeligt, helt op til 45 dB.
    Beskyt din hørelse
  3. Hold lyttepauser
    Uanset om du befinder dig ved et støjende spillested eller suger en god lydbog til dig på en lang flyrejse, så er det en god ide at hvile ørene fra tid til anden. Det reducerer din kontinuerlige eksponering for lyd og giver dine ører en chance for at komme sig.

Og sidst men ikke mindst… hold øje med din hørelse

En høreprøve kan vise, hvordan din hørelse er lige nu. Det giver dig ro i sindet og kan give dig indsigter i andre lytteudfordringer, som du måske ikke er opmærksom på. Regelmæssige høreprøver lader dig og din hørespecialist følge med i, hvordan din hørelse med tiden udvikler sig, og hvordan den kan blive ordentligt udredt.

Find din nærmeste høreklinik

 

*World Health Organisation (WHO), Deafness and Hearing Loss Fact Sheet – Marts 2018