Det er vigtigt at få en god rutine med sine høreapparater tidligt. Der kan dog være situationer, hvor du bør henvende dig til din hørespecialist.
1. Hvis dine ører klør i en længere periode
Hvis du oplever en vedvarende kløe under eller efter, du har haft dine høreapparater på, kan det måske skyldes en forkert størrelse øreprop eller en allergisk reaktion. Selvom vores høreapparater er grundigt testet for allergifremkaldende stoffer, så kan nogle brugere være overfølsomme for silikone og akryl, som ofte findes i ørepropperne.
2. Hvis dine ører bliver ømme
Der kan være flere forklaringer på, hvorfor man kan få ømme ører af at gå med høreapparater – og de er alle sammen en samtale med en hørespecialist værd. Måske er det størrelsen på ørepropperne, der skal være anderledes; slangen, der skal i øret, kan være for kort; eller øreaftrykket, som er formstøbt efter dit øre, kan skabe et lille ømt punkt.
3. Hvis du ikke rigtig kan høre forskel
Du bør kunne høre en klar forskel, så snart du tager dine høreapparater på. Hvis du ikke oplever nogen forskel, er det en rigtig god ide at tage kontakt til din hørespecialist. Hyppige årsager er tilstoppede høreapparater, at de ikke sidder rigtigt, og at de trænger til at blive justeret.
4. Hvis høje lyde gør ondt i ørerne
Hvis kraftige, høje lyde er ubehagelige eller gør ondt i ørerne på dig, kan det være et tegn på, at høreapparaterne trænger til en justering. Her skal du tage kontakt til din hørespecialist.
5. Hvis du er usikker på, hvordan høreapparater skal sidde
At tage høreapparaterne på korrekt kan gøre en verden til forskel for, hvor meget, du får ud af dine høreapparater. Hvis du føler dig usikker på, hvordan dine høreapparater skal sidde – eller hvis de nemt falder af, eller det føles som om, de sidder ustabilt – så bed din hørespecialist vejlede dig i, hvordan du sætter dem rigtigt i