At leve med høreapparater

En blog om, hvordan du engagerer dig i livet og de mennesker, du holder af

Sådan passer du på dine høreapparater i det kolde vejr

Læsetid: 3 min.
21-09-22

Vintermånederne kan være hårde ved dine høreapparater. Lær, hvordan du får dem sikkert gennem vinteren.

Uuh.. det er koldt udenfor! Når temperaturerne er lave, er du ikke den eneste, der fryser. Dine høreapparater kan også blive påvirket af det kolde vejr. Dine høreapparater kræver ekstra vedligeholdelse i vintermånederne, så du undgår at skulle have dem repareret.

Vi har samlet vores bedste tips til at holde dine høreapparater sikre gennem vinteren.

Tegn på, at dine høreapparater er blevet våde

Den sande fjende mod dine høreapparater er fugt og kondens. Derfor er det en god idé at tjekke dem dagligt i de kolde måneder.

Nogle af tegnene på, at der er fugt i dine høreapparater, er, hvis du oplever forvrænget lyd, statisk lyd, at høreapparaterne virker on/off, eller hvis batterierne løber hurtigere tør for strøm end normalt. Disse tegn kan godt forsvinde igen, da de muligvis kun viser sig, hvis høreapparaterne er blevet våde.

Men hvordan undgår du, at det sker? Læs vores fire bedste tips her:

1. Hold batterierne i dine høreapparater tørre

Koldt vejr kan være hårdt for batterierne i dine høreapparater, da de kan have udfordringer med at virke optimalt ved lave temperaturer. Det kolde vejr kan svække deres kvalitet og forkorte deres levetid. Det bedste du kan gøre, er at opbevare batterierne ved stuetemperatur. Hvis du tager ekstra batterier med dig på farten, så prøv at holde dem så varme som muligt.

2. Tør dine høreapparater om natten

På samme måde, som at briller har tendens til at dugge, når temperaturen går fra varm til kold eller omvendt, så kan der ligeledes opstå kondens i dine høreapparater. Derfor er det vigtigt at åbne batteriskufferne på dine høreapparater om natten, hvis det er muligt, for at give luft til batterierne. Dette er ikke muligt ved genopladelige høreapparater, som naturligvis skal i opladeren om natten.

3. Brug en Oticon SafeLine™

Hvis du kan lide at stå på ski eller være med i sneboldkamp, så kan en Oticon SafeLine, som er en sikkerhedssnor til høreapparater, være en god idé. Den kan hjælpe med at holde dine høreapparater på plads, uanset hvilke vinteraktiviteter du deltager i. På den måde undgår du at miste dine høreapparater i sneen, hvor de kan blive beskadiget.

4. Hold dine ører varme og høreapparater tørre

Det er en god idé at bruge hue eller ørevarmere. De holder ikke bare dine ører varme, de beskytter også dine høreapparater fra regn og sne, såvel som ophobning af fugt, der kan føre til kondens i dine høreapparater.

En paraply kan også hjælpe med at holde dine høreapparater tørre, hvis du er udenfor i sne eller regn. Den vigtigste ting at huske er: Tørre høreapparater er glade høreapparater!


Hvis du oplever problemer med dine høreapparater, så kontakt venligst din hørespecialist, eller henvend dig til kundeservice på mail: brugerservice@oticon.dk eller telefon: 4445 2521.

Find din nærmeste høreklinik her