Den 6. december 2023 blev et nyt spændende initiativ fra Oticon, nemlig BrainHearing™ Network, lanceret med det formål at bringe forskere og hørespecialister fra hele verden sammen.
I dette første webinar ud af en serie på flere havde vi fornøjelsen af at være vært for professor Anu Sharma fra University of Colorado (Boulder), som holdt oplæg om, hvordan høretab påvirker hjernen. Som professor Sharma nævnte i begyndelsen af hendes oplæg: "Der er en klar øre-hjerne-forbindelse, der tyder på, at høretab ikke kun påvirker øret, men også de centrale hørebaner". Hendes oplæg var koncentreret omkring de centrale konsekvenser af høretab, og efter kort at have berørt neuroplasticitet hos børn fokuserede hun på neuroplasticitet i aldersrelaterede høretab.
Neuroplasticitet hos børn med høretab
Hvad er neuroplasticitet? Prof. Sharma forklarede: "Et grundlæggende princip for neuroplasticitet er, at hjernen vil ændre eller reorganisere sig efter et sensorisk tab". For at udforske og forstå neuroplasticitet hos børn bruger Prof. Sharma en robust biomarkør for neuroplasticitet, P1 auditory cortical evoked response, der kommer fra det primære auditive cortex (hørecentret). Denne biomarkør fortæller os om modningen af det auditive cortex hos børn, efterhånden som de ældes og udvikler sig. Børn med cochlearimplantater (CI) viste en mere typisk udvikling i deres auditive cortex ved tidlig implantering (bedst ved 9-12 måneders alderen; Sharma et al., 2007). Børn, der blev implanteret senere i livet, nåede dog ofte ikke normal kortikal udvikling, hvilket resulterede i, at de havde sværere ved mundtlig sprogtilegnelse, på trods af at de havde høretest – hvilket kan forklares med en delvis afkobling af det primære auditive cortex og højere kortikale funktioner. Denne afkobling påvirker ikke kun sprogtilegnelsen, men også andre kognitive funktioner som udøvende funktioner, opmærksomhed, hukommelse og motorisk planlægning. Derfor har høretab en kaskadevirkning, der rækker ud over audiogrammet.
Nu, hvor vi forstår neuroplasticitet hos børn med høretab, er spørgsmålet, om vi kan gå et skridt videre og bruge denne viden til at understøtte klinisk beslutningstagning? Ved at følge hundredvis af børn med høretab kunne Sharma og Dorman (2006), Sharma et al. (2007), Sharma et al., (2015) observere ændringen i P1-respons efter tilpasningen af et høreapparat (HA) eller CI-implantation. Kan høreapparatet yde tilstrækkelig auditiv stimulation til at genoprette normal kortikal modning? I dag bruger professor Sharma P1-respons klinisk til at teste børn med høretab, auditory neuropathy spectrum disorder (ANSD), samt børn med flere handicap. Hendes konklusion er, at kortikal potentiale kan være særligt nyttigt til klinisk behandling af børn med høretab (og flere handicap) for at forstå, hvordan modningen af det auditive cortex ændrer sig med brug af høreapparat eller cochlearimplantat, og om barnet får nok fordele, når det bliver hjulpet eller er kandidat til et CI.
Tværmodal plasticitet
Efter professor Sharma havde talt om konsekvenserne af høretab i det auditive system, talte hun om tværmodal kompensatorisk plasticitet, som også involverer andre systemer. Campbell og Sharma (2016) beskrev evidens på tværmodal plasticitet mellem det visuelle og auditive system. Især når visuel stimulus blev præsenteret, blev også det auditive områder af hjernen aktiveret hos børn med en CI i modsætning til normalthørende børn, hvor kun det visuelle system blev aktiveret. Hvad betyder dette klinisk? Jo mere børnene blev udfordret på deres taleopfattelse, jo mere aktiverede de denne kompenserende tværmodale plasticitet for at forstå bedre. Sharma et al. (2015) viste desuden, at mængden af tværmodal plasticitet kunne bruges til at skelne mellem en god og en gennemsnitlig Ci-bruger. Disse CI-brugere kan vise lignende assisterede audiogrammer, men deres taleopfattelse er vidt forskellig.
Interessant nok forklarede prof. Anu Sharma, at tværmodal plasticitet ikke kun blev fundet hos mennesker med medfødt eller svær døvhed, men også i meget tidligere stadier af høretab (dvs. ved mildt til moderat høretab) som vist af Campbell og Sharma (2014) ). Med andre ord kan selv et mildt høretab ændre og omorganisere hjernen. Hvis vi kun ser på disse menneskers audiogrammer, ville vi typisk ikke gribe ind. Det er derfor, at disse resultater er så vigtige: De fremhæver behovet for at se ud over audiogrammet. Derudover blev frontale og præ-frontale områder af hjernen også aktiveret, hvilket tyder på, at det allerede er blevet anstrengende at lytte hos mennesker med mildt høretab. "Og hvis du trækker kognitive ressourcer ind bare for at lytte, hvor meget kognitiv reserve har du så tilbage?" konkluderede professor Anu Sharma. For at svare på dette spørgsmål testede Glick og Sharma (2020) voksne med et ubehandlet mildt til moderat høretab på flere parametre for kognitive funktioner og så, at de klarede sig dårligere end normalthørende personer på alle parametre.
Ændring af tværmodal plasticitet efter tilpasning med høreapparat
Her var der tale om folk uden høreapparat. Så det næste spørgsmål, som professor Anu Sharma tog fat på i sit foredrag, var, om forstærkning efter HA-tilpasning kan ændre disse hjerneændringer. Glick og Sharma (2020) viste, at tværmodal reorganisering blev fuldstændig ændret efter 6 måneders HA-brug, og kognitive funktioner samt tale-i-støj-opfattelsen blev væsentligt forbedret. Med andre ord er tværmodal plasticitet ikke permanent og kan ændres, hvis den behandles i tide. Prof. Anu Sharma konkluderede, at
"hvis tidlig og passende behandling gives, og forstærkningen til det auditive cortex forstærkes, så ændrer du sandsynligvis den tværmodale plasticitet, reducerer den kognitive kompensation og lytteanstrengelsen, og du kan genoprette denne nødvendige balance mellem sanserne.” Prof. Anu Sharma fremhæver dog også, at nøglen her er ordet "passende". Høreapparater skal være korrekt tilpasset for at genoprette forstærkningen til det auditive cortex. Prof. Anu Sharma arbejder i øjeblikket på et projekt, der skal se på forskellen i hjernens reorganisering med over-the-counter-høreapparater.
Nogle af hovedbudskaberne fra professor Anu Sharmas foredrag:
- Audiogrammet beskriver ikke fuldt ud konsekvenserne af høretab.
- Selv et mildt til moderat høretab kan føre til tværmodal plasticitet, nedsat ydeevne i kognitive tests og højere lytteindsats.
- Tværmodal reorganisering ved let til moderat høretab kan ændres ved tidlig og passende tilpasning af høreapparater.
Læs mere om Dr. Sharmas forskningsprojekter på: https://www.colorado.edu/eeglab
Vil du have mere at vide om ’Ud over audiogrammet’?
En ny standard for tale-i-støj-tilpasning med Audible Contrast Threshold (ACT™)
Adresserer det største problem for personer med høretab – at kunne høre tale i støj. ACT giver dig hurtigt sproguafhængig indsigt i brugernes høreevne i støjende omgivelser og foreskriver øjeblikkeligt niveauet af hjælp, de har brug for i udfordrende lyttemiljøer.
Brug i gennemsnit blot to minutter på at højne din tilpasningsproces og optimere høreoplevelsen for dine kunder og dermed hjælpe dem med at få mest muligt ud af deres høreapparater. Med ACT™ integreres dine testresultater problemfrit i Oticon Genie 2, som betyder en hurtig og personlig tilpasning af høreapparatet.
Få mere at vide om ACT
Åbn op for dine kunders BrainHearing™ potentiale
Når du har din kundes ACT-værdi, kan du fra starten tilpasse den rette mængde støtte fra høreapparatet for at optimere tilpasningen til dine kunder. En tilpasning baseret på en ACT-test er med til at understøtte hjernens naturlige måde at arbejde på.
Læs mere om fordelene ved BrainHearing
_____________________________________________________________________________________________
Sharma, A. og Dorman, M.F. 2006. Central auditory development inchildren with cochlear implants: Clinical implications. Adv Otorhinolaryngol, 64, s. 66-88.
Sharma, A., Gilley, P. M., Dorman, M. F. og Baldwin, R. (2007). Deprivation-induced cortical reorganization in children with cochlear implants. International journal of audiology, 46(9), s. 494-499.
Campbell, J. og Sharma, A. (2014). Cross-modal re-organization in adults with early stage hearing loss. PloS one, 9(2), e90594.
Sharma, A, Glick, H, Deeves, E, Duncan, E. (2015). The P1 biomarker for assessing cortical maturation in pediatric hearing loss: A review. Otorinolaringologia, 65(4): s. 103-114.
Sharma, A., Campbell, J. og Cardon, G. (2015). Developmental and cross-modal plasticity in deafness: Evidence from the P1 and N1 event related potentials in cochlear implanted children. International Journal of Psychophysiology, 95(2), s. 135-144.
Glick, H. A. og Sharma, A. (2020). Cortical neuroplasticity and cognitive function in early-stage, mild-moderate hearing loss: evidence of neurocognitive benefit from hearing aid use. Frontiers in neuroscience, 93.