I dette BrainHearing Network-webinar havde vi fornøjelsen af at præsentere et inspirerende indslag med Dr. Dona Jayakody, leder af Brain and Hearing ved Ear Science Institute Australia. Dr. Jayakody delte dybdegående indsigter om de store konsekvenser, som et ubehandlet høretab kan have på sund aldring.
Dr. Jayakodys forskning viser, at høretab kan påvirke kognitiv sundhed, mental velvære, sårbarhed og sociale interaktioner. Hendes præsentation, som er baseret på omfattende forskning, stemmer overens med vores BrainHearing™-filosofi. Hos Oticon forstår vi hjernens unikke evne til at få lyd til at give mening. Vi fokuserer ikke kun på ørerne, men tænker først og fremmest på hjernen. Vores mål er at give den mest naturlige høreoplevelse. For at hjernen kan fungere optimalt, skal den have adgang til alle lyde – ikke kun tale. Vi anvender BrainHearing-filosofien til at udvikle teknologi, der giver hjernen adgang til hele lydbilledet. Jo mere lydinformation hjernen har, desto bedre kan den fungere.
Vores seneste BrainHearing™-indsigter viser, at menneskers kommunikationsadfærd afspejler deres lyttebehov og intentioner via hoved- og kropsbevægelser. Derfor giver vores nyeste BrainHearing™-teknologi i Oticon Intent™adgang til hele lydbilledet og hensigtsbaseret individualisering, da Oticon Intent forstår brugernes lyttehensigter og tilpasser sig efter deres individuelle behov – selv inden for det samme lyttemiljø.
Ubehandlet høretab: en global udfordring
Dr. Jayakody indledte med at understrege den enorme udbredelse af høretab globalt, og bemærkede, at det påvirker over 1,3 milliarder mennesker. I Australien alene har én ud af seks personer et invaliderende høretab. Et tal, der forventes at stige til én ud af fire i 2050. Dette store antal fører ofte til, at man venter længere tid, før man søger hjælp. Mange venter i gennemsnit ni år, før de gør noget ved deres høreproblemer.
Sundhedsmæssige og sociale konsekvenser
Et af hovedbudskaberne fra Dr. Jayakodys foredrag var den mangesidede indvirkning på den generelle sundhed, et ubehandlet høretab har. Et ubehandlet høretab forringer ikke kun kommunikationen; det øger også risikoen for social isolation, ensomhed, fysisk sårbarhed og mentale sundhedsproblemer som depression, angst og stress. Dr. Jayakodys forskning fremhæver, at høretab stiller ekstra krav til de personer, man kommunikerer med, hvilket ofte fører til frustration og færre sociale interaktioner (Jayakody et al., 2022).
Den afgørende forskel mellem social isolation og ensomhed blev forklaret af Dr. Jayakody. Mens social isolation refererer til at have et begrænset netværk af sociale kontakter, er ensomhed en ubehagelig følelse, der opstår fra en uoverensstemmelse mellem ønskede og eksisterende sociale relationer. Begge tilstande er tæt forbundet med øget risiko for kognitiv tilbagegang og demens.
Personer med høretab har en større risiko for at udvikle depression, angst og stress (Lawrence et al., 2020). Desuden er høretab forbundet med klinisk signifikante målinger af depression, angst og stress (Jayakody et al., 2018).
Dr. Jayakody præsenterede også beviser for, at høretab er forbundet med øget risiko for sårbarhed (Tian et al., 2021). Mænd med høretab var mere tilbøjelige til at udvikle fysisk svækkelse sammenlignet med deres jævnaldrende med normal hørelse (Tian et al., 2023). Hendes resultater stemmer også overens med andre beviser, der understøtter høretab som en betydelig markør for sårbarhed (Panza et al., 2015).
Kognitiv tilbagegang og fordelene ved indsatser for at forbedre hørelsen
Forbindelsen mellem høretab og kognitiv tilbagegang var et andet vigtigt fokus. Dr. Jayakody nævnte studier, der indikerer, at ældre voksne med ubehandlet høretab har en højere risiko for at udvikle kognitive svækkelser, herunder demens. Denne forbindelse menes at stamme fra den øgede kognitive belastning, lytteanstrengelse og sociale isolation, som opleves af dem med høreproblemer.
Der er stor forskel blandt hørespeciaclister i forhold til viden og praksis i at støtte ældre voksne med høretab og demens (Je, 2021). Dr. Jayakody fremhævede også vigtigheden af at overveje brugen af objektive metoder, når det kommer til at vurdere hørelsen hos og tilpasse høreapparater til ældre voksne med demens.
Dr. Jayakody præsenterede opmuntrende beviser for, at behandling af høretab med høreapparater eller cochlearimplantater (CI) kan have betydelige fordele. Studier har vist, at disse tiltag kan stabilisere depression, angst og stressniveauer over tid. Desuden kan høreapparater og cochlearimplantater forbedre kognitive funktioner og taleforståelse, hvilket dermed forbedrer den generelle livskvalitet.
Dr. Jayakody præsenterede også HearCog-studiet, som har til formål at evaluere, om høreapparater vil mindske hastigheden af kognitiv tilbagegang hos personer med mild kognitiv svækkelse over 24 måneder. HearCog tjener også til at undersøge virkningen af høreapparater på hukommelse, eksekutive funktioner, livskvalitet, mental tilstand og fysisk sundhed. I øjeblikket er hun og hendes team i gang med at analysere disse resultater.
Støtte fra omgivelserne og fremtidsudsigter
Det blev også understreget, hvor stor betydning støtte fra omgivelserne og støtte fra grupper af ligestillede har i forhold til at mindske konsekvenserne af høretab. Dr. Jayakodys forskning viser, at deltagelse i grupper med andre i samme situationer, uanset om de er lokalt baserede eller online, kan reducere følelser af ensomhed og social isolation betydeligt. Disse grupper giver et forum, hvor man kan dele erfaringer, strategier og motivation. Som Dr. Jayakody konkluderede, kan vigtigheden af tidlig opdagelse af og indsats mod kognitiv tilbagegang ikke overvurderes. At skabe opmærksomhed, yde støtte og opmuntre til brug af høreapparater og andre hjælpemidler er afgørende skridt i at adressere de bredere sundhedsmæssige konsekvenser af ubehandlet høretab.
Hovedbudskaber
For at opsummere, har vi lært:
- at personer med høretab har en øget risiko for at udvikle depression, angst og stress. Efterhånden som høretabet bliver større, stiger de klinisk signifikante resultater, der måler depression, angst og stress, også.
- at ældre mennesker, især dem med dårlig hørelse, har færre sociale interaktioner. Dårlig hørelse er også forbundet med større grad af følelsesmæssig ensomhed.
- at støttegrupper og kommunikationstræning for personer med høretab er lige så vigtige som brugen af høreapparater som behandling af høretab.
- at der er en tendens til, at mænd med høretab er mere tilbøjelige til at blive fysisk svækket.
- at ældre voksne med ubehandlet høretab har en større risiko for, at de kognitive evner forringes over tid.
- at HearCog-studiet undersøger, om brugen af høreapparater vil mindske hastigheden af kognitiv tilbagegang hos personer med let kognitiv svækkelse over 24 måneder.
References
Fu, X., Liu, B., Wang, S., Eikelboom, R. H., & Jayakody, D. M. P. (2021). The relationship between hearing loss and cognitive impairment in a Chinese elderly population: The baseline analysis. Frontiers in Neuroscience, 15, 749273. https://doi.org/10.3389/fnins.2021.749273
Fu, X., Eikelboom, R. H., Tian, R., Liu, B., Wang, S., & Jayakody, D. M. P. (2023). The relationship of age-related hearing loss with cognitive decline and dementia in a sinitic language-speaking adult population: A systematic review and meta-analysis. Innovation in Aging, 7(1), igac078. https://doi.org/10.1093/geroni/igac078
Jayakody, D., Fracs, P., Eikelboom, R., Martins, R., & Sohrabi, H. (2017). A novel study on association between untreated hearing loss and cognitive functions of older adults: Baseline non-verbal cognitive assessment results. Clinical Otolaryngology: Official Journal of ENT-UK; Official Journal of Netherlands Society for Oto-Rhino-Laryngology & Cervico-Facial Surgery, 43. https://doi.org/10.1111/coa.12937
Jayakody, D. M. P., Almeida, O. P., Speelman, C. P., Bennett, R. J., Moyle, T. C., Yiannos, J. M., & Friedland, P. L. (2018). Association between speech and high-frequency hearing loss and depression, anxiety and stress in older adults. Maturitas, 110, 86–91. https://doi.org/10.1016/j.maturitas.2018.02.002
Jayakody, D. M. P., Friedland, P. L., Nel, E., Martins, R. N., Atlas, M. D., & Sohrabi, H. R. (2018). Impact of cochlear implantation on cognitive functions of older adults: Pilot test results. Otology & Neurotology: Official Publication of the American Otological Society, American Neurotology Society [and] European Academy of Otology and Neurotology, 39(4), 514–515. https://doi.org/10.1097/MAO.0000000000001768
Jayakody, D. M. P., Menegola, H. K., Yiannos, J. M., Goodman-Simpson, J., Friedland, P. L., Taddei, K., Laws, S. M., Weinborn, M., Martins, R. N., & Sohrabi, H. R. (2020). The peripheral hearing and central auditory processing skills of individuals with subjective memory complaints. Frontiers in Neuroscience, 14, 888. https://doi.org/10.3389/fnins.2020.00888
Jayakody, D. M. P., Tan, Y. M. E., Livings, I., Costello, L., Flicker, L., & Almeida, O. P. (2022). Australian older adults’ views on using social media for reducing social isolation and loneliness in hearing impaired older adults: A community conversation. Australasian Journal on Ageing, 41(4), 585–589. https://doi.org/10.1111/ajag.13137
Jayakody, D. M. P., Wishart, J., Stegeman, I., Eikelboom, R., Moyle, T. C., Yiannos, J. M., Goodman-Simpson, J. J., & Almeida, O. P. (2022). Is there an association between untreated hearing loss and psychosocial outcomes? Frontiers in Aging Neuroscience, 14, 868673. https://doi.org/10.3389/fnagi.2022.868673
Je, G. (2021). Masters in audiology project.
Lawrence, B. J., Jayakody, D. M. P., Bennett, R. J., Eikelboom, R. H., Gasson, N., & Friedland, P. L. (2020). Hearing loss and depression in older adults: A systematic review and meta-analysis. The Gerontologist, 60(3), e137–e154. https://doi.org/10.1093/geront/gnz009
Panza, F., Solfrizzi, V., Barulli, M. R., Santamato, A., Seripa, D., Pilotto, A., & Logroscino, G. (2015). Cognitive frailty: A systematic review of epidemiological and neurobiological evidence of an age-related clinical condition. Rejuvenation research, 18(5), 389-412.
Tarawneh, H. Y., Mulders, W. H., Sohrabi, H. R., Martins, R. N., & Jayakody, D. M. (2021). Investigating auditory electrophysiological measures of participants with mild cognitive impairment and Alzheimer’s disease: A systematic review and meta-analysis of event-related potential studies. Journal of Alzheimer’s Disease, 84(1), 419. https://doi.org/10.3233/JAD-210556
Tarawneh, H. Y., Menegola, H. K., Peou, A., Tarawneh, H., & Jayakody, D. M. P. (2022). Central auditory functions of Alzheimer’s disease and its preclinical stages: A systematic review and meta-analysis. Cells, 11(6), 1007. https://doi.org/10.3390/cells11061007
Tian, R., Almeida, O. P., Jayakody, D. M. P., & Ford, A. H. (2021). Association between hearing loss and frailty: A systematic review and meta-analysis. BMC Geriatrics, 21(1), 333. https://doi.org/10.1186/s12877-021-02274-y
Tian, R., Trevenen, M., Ford, A. H., Jayakody, D. M. P., Hankey, G. J., Yeap, B. B., Golledge, J., Flicker, L., & Almeida, O. P. (2023). Hearing impairment and incident frailty in later life: The health in men study (HIMS). The Journal of Nutrition, Health and Aging, 27(4), 264–269. https://doi.org/10.1007/s12603-023-1901-1
Zaar, J., Simonsen, L. B., & Laugesen, S. (2024a). A spectro-temporal modulation test for predicting speech reception in hearing-impaired listeners with hearing aids. Hearing Research 443: 443:108949. doi: 10.1016/j.heares.2024.108949.
Zaar, J., Simonsen, L. B., Sanchez-Lopez, R., & Laugesen, S. (2024b). The Audible Contrast Threshold (ACT™) test: a clinical spectro-temporal modulation detection test. Hearing Research 453: 109103. doi: 10.1016/j.heares.2024.109103.
Zaar, J., Ihly, P., Nishiyama, T., Laugesen, S., Santurette, S., Tanaka, C., ... & Jürgens, T. (2023, October 16). Predicting speech-in-noise reception in hearing-impaired listeners with hearing aids using the Audible Contrast Threshold (ACT™) test. https://doi.org/10.31234/osf.io/m9khu