Forståelse af kommunikationsadfærd mhp. at yde hensigtsbaseret individualisering

Lanceringen af vores nye premium høreapparat, Oticon Intent™, markerede et væsentligt skridt fremad i forståelsen af brugerens lyttebehov og kommunikationshensigter. Dette med det formål at give hjernen individuel tilpasset støtte til hørelsen i enhver situation.

Udviklingen af denne banebrydende, sensordrevne BrainHearing™ teknologi begyndte, da vi stillede os selv følgende vigtige spørgsmål: Hvordan kan vi forstå brugerens lyttehensigter og bruge denne forståelse til at yde en individuel tilpasset støtte til mennesker med høretab?

Målet var at finde ud af følgende: Hvilke vigtige funktioner inden for menneskelig kommunikation afslører vores lyttebehov og -hensigert? Hvordan opfører folk sig i virkeligheden, når kommunikation bliver udfordrende? Anvender folk nogle strategier, der hjælper dem med at håndtere komplekse omgivelser? Og hvordan kan et høreapparat opfange alt dette og samtidig yde brugeren individualiseret støtte i enhver situation?

Med disse spørgsmål fik vi en dybere forståelse af, at hoved- og kropsbevægelser – kombineret med information om omgivelserne – er vigtige elementer i forhold til at registrere lyttehensigt og til at vise kommunikationsudfordringer og kompensationsstrategier (se Higgins et al., 2023). Ved at tage signaler som krops- og hovedbevægelser og akustiske omgivelser i betragtning kan vi forstå, hvordan brugeren interagerer med sine omgivelser. Disse indsigter førte til udviklingen af verdens første høreapparat med hensigtsbaserede sensorer: Oticon Intent.

Vores arbejde bragte os også tættere på nogle af hovedforskerne inden for kommunikationsadfærd, såsom Dr. Lauren V. Hadley. Det var derfor naturligt, at vi inviterede Dr. Hadley til Oticons hovedkontor for at tale om "Ældre voksnes kommunikationsadfærd i ansigt-til-ansigt samtaler," som en del af en serie af webinarer under BrainHearing™ Network.

Figur 1 Trin i verbal kommunikation som defineret af Kiessling et al. (2003): Trin 1: Høre, Trin 2: Lytte, Trin 3: Forstå og trin 4: Kommunikere.

Et nærmere kig på Dr. Hadleys oplæg "Ældre voksnes kommunikationsadfærd i ansigt-til-ansigt samtaler”

I webinaret fortalte Dr. Hadley om sine fremskridt inden for forskning i samtale til deltagere fra hele verden. Dr. Hadley belyste især den adfærd, som folk udviser, når de har svært ved at følge med i en samtale, og betydningen af denne adfærd og de kognitive mekanismer, der kan ligge til grund for den.

Samtale og adfærd: Strategier når kommunikation bliver udfordrende

"At forstå, hvad der gør en samtale udfordrende, afhænger af, hvordan vi definerer en vellykket samtale," forklarede Dr. Hadley. Hvad er det for nogle faktorer, der definerer en vellykket samtale? I en nyere undersøgelse fra Dr. Hadleys laboratorium (Nicoras et al., 2023) blev ældre voksne med og uden høretab bedt om at identificere, hvilke faktorer de finder vigtige for at gøre en samtale vellykket. Her blev der identificeret syv faktorer. De tre vigtigste faktorer var følgende:

1. Evnen til at lytte ubesværet
2. At ens samtalepartner taler på en behjælpelig måde
3. At være engageret og accepteret

Hvad angår lytteoplevelse var det – med andre ord – særligt relevant for de ældre voksne at føle sig engageret i samtalen uden at skulle anstrenge sig for at høre. En samtale kan opfattes som udfordrende, hvis én eller flere af de identificerede faktorer ikke er opfyldt, for eksempel hvis samtalen finder sted i et støjende miljø, eller der er en begrænsning i evnen til at lytte (fx høretab).

Tidligere undersøgelser har påvist, at personer med normal hørelse kan bruge forskellige strategier til at hjælpe sig selv eller deres samtalepartner i udfordrende samtaler (se en oversigt i tabel 1).

Tabel 1 Strategier, der kan bruges i udfordrende samtaler. ¹Zollinger og Brumm, 2011; ²Smiljanic og Bradlow, 2009; ³Hazan og Pettinato, 2014; ⁴Grange et al., 2018; ⁵Munhall et al., 2004; ⁶Grant og Seitz, 2000

Disse strategier blev dog overvejende rapporteret i undersøgelser, hvor taler og lytter blev studeret isoleret. "Hvordan opstår og interagerer denne adfærd i ægte ansigt-til-ansigt kommunikation?"  tænkte Dr. Hadley, mens hun fortsatte med at præsentere sine undersøgelser om samtaleadfærd (Hadley et al., 2019, 2021). I disse undersøgelser bad Dr. Hadley ældre voksne om at føre en samtale, mens de sad i grupper på to eller tre personer i laboratoriet, og mens de var iført en hjelm, der registrerede hovedbevægelser, mens andet udstyr registrerede deres øjebevægelser. Niveauet af baggrundsstøj blev systematisk justeret for at observere dens effekt på folks adfærd. Dr. Hadley fandt ud af, at efterhånden som støjniveauet blev øget, brugte folk en række forskellige kompensationsstrategier, men kun i mindre grad og ikke nok til fuldt ud at kompensere for den stigende kommunikationsudfordring.

Hun fandt især ud af, at efterhånden som støjen blev kraftigere, begyndte deltagerne at:

• tale højere
• tale i kortere tid (kortere udtalelser)
• rykke deres hoved et par centimeter tættere på
• holde mere og mere øje med deres samtalepartners mund og mindre på deres øjne
• men de benyttede sig ikke af optimal hovedorientering, dvs.:
  • at deltagerne fortsatte med at orientere deres hoved direkte mod den anden samtalepartner i en samtale mellem to personer
  • i en samtaler med tre personer orienterede deltagerne hovedet cirka midt mellem de to andre samtalepartnere – sandsynligvis på grund af sociale hensyn

Samlet set syntes deltagerne at bruge gavnlige strategier – men ikke optimalt. Dr Hadleys konkluderede: "Det ser ud til, at deltagerne måske går glip af nogle strategier, der ellers kunne hjælpe dem".

Konsekvenser af høretab

Dr. Hadley forklarede, at personer med høretab ofte har vist sig enten at trække sig fra en samtale (Jaworski og Stephens, 1998) eller at dominere samtalen (reducere behovet for at lytte; Sørensen et al., 2020). Derudover er turtagningen mindre jævn og er mere varierende i samtaler, hvor samtalepartnerne har et høretab (Petersen et al., 2022).

I en igangværende undersøgelse har Dr. Hadley sammen med kolleger evalueret adfærden og dynamikken i en samtale med fire personer, hvor to af deltagerne har normal hørelse og de to andre har et høretab. Tidlige analyser tyder på, at deltagere med høretab taler i kortere tid, bevæger sig tættere på den, der taler, og bruger mere tid orienteret direkte mod den, der taler, og dermed orienterer de ikke hovedet optimalt. Da denne adfærd gør sig gældende som reaktion på både støj og høretab, funderede Dr. Hadley over, om denne adfærd kunne spille en rolle som et socialt signal til andre udover at være gavnlig for at øge hørbarheden. Hvis samtalepartnerne kan identificere denne adfærd som et tegn på vanskeligheder, vil de bedre kunne hjælpe og støtte samtalen.

I en opfølgende undersøgelse indså Dr. Hadleys studerende, Raluca Nicoras, at observatører på bemærkelsesværdig vis var i stand til at identificere, hvilke deltagere i en gruppesamtale der havde et høretab – især når deltagernes høretab var ubehandlet. Dr. Hadley konkluderede, at "høretab ser ud til at føre til observerbare ændringer i adfærd, som andre kan opfange og bruge til bedre at imødekomme vedkommende.”

Samtale og kognition

I en samtale har folk brug for at lytte (se figur 1, trin 2), forstå (figur 1, trin 3), forberede et svar og formulere et svar (figur 1, trin 4). Da turtagning i en samtale (pausen imellem, at én person stopper med at tale, og den næste person svarer) er meget hurtig, må folk til en vis grad forudsige, hvad den anden samtalepartner vil sige, og hvornår de er færdige med at tale. Dr. Hadley stillede sig selv spørgsmålet: "Er denne form for forudsigelse påvirket af støjniveau eller høretab, og kan vi måle det i en samtale?” Hadley og Culling (2022) fandt ud af, at en stigning i støjniveauet førte til mere variabilitet og usikkerhed i forhold til at forudsige et skift i en samtale. Derudover indrapporterede personer med høretab, at de har sværere ved opfange, hvornår en turtagning begyndte og var langsommere til at forudsige en afslutningen af en sætning, muligvis på grund af en reduceret tilgængelighed af kognitive ressourcer, som underbygges af fund i Hadleys nylige undersøgelse af øjebevægelser i en samtale. Denne mangel på forudsigelse kan gøre det sværere for personer med høretab at følge med og deltage i samtaler.

Kliniske implikationer

Folk med høretab tager gavnlige strategier i brug, når de står over for en udfordrende samtale, men de bruger dem ikke til deres fulde potentiale, og har en adfærd, der ikke er optimal. Især har de en tendens til at se den nuværende taler i øjnene i stedet for at orientere deres hoved optimalt for at forbedre hørbarheden (“Turn an ear to hear”, Grange et al., 2018). Et råd fra hørespecialister, som kan give bedre hørbarhed, er at tænke over hovedets orientering, når en lyttesituation bliver udfordrende. Kropssprog og andre tegn på, at man har svært ved at følge med i en samtale, kan hjælpe samtalepartneren til diskret og spontant at imødekomme personen med høretab.

Høretab påvirker ikke kun hørbarheden, men også adgangen til gavnlige kognitive processer. Dette kan skyldes selve høretabet eller den ekstra indsats og de ekstra kognitive ressourcer, der skal bruges på lytteprocessen. Dr. Hadley understregede: "at finde måder til at hjælpe lyttere med at holde samtalen i gang  og det at kunne forudsige samtalen kan være fordelagtigt i sociale sammenhænge."

Hovedbudskaber

Her er nogle vigtige budskaber fra Dr. Hadleys foredrag:

• Når lyttesituationen bliver udfordrende, kan folk tage forskellige strategier i brug for at forbedre deres lytteoplevelse. Det er dog ikke alle strategier, der udnyttes optimalt i ansigt-til-ansigt samtaler.
• Høretab fører til observerbare ændringer i adfærd, som andre kan opfange og bruge til bedre at imødekomme personen med høretab. ’At vise tegn på, at man har svært ved at høre’ kan gøre, at den/de andre deltager(e) i samtalen forstår, at der skal tages visse hensyn.
• Høretab påvirker ikke kun hørbarheden, men også adgangen til andre gavnlige kognitive processer.

Kildehenvisning

Grange, J. et al. (2018). Turn an ear to hear: How hearing-impaired listeners can exploit head orientation to enhance their speech intelligibility in noisy social settings. Referat fra International Symposium on Auditory and Audiological Research s. 9 - 16.

Grant, K. W. og Seitz, P. F. (2000). The use of visible speech cues for improving auditory detection of spoken sentences. Journal of the Acoustical Society of America, 108(3), s. 1197-1208.

Hadley, L. V., Brimijoin, W. O. og Whitmer, W. M. (2019). Speech, movement, and gaze behaviours during dyadic conversation in noise. Scientific reports, 9(1), s. 1-8.

Hadley, L. V., Whitmer, W. M., Brimijoin, W. O. og Naylor, G. (2021). Conversation in small groups: Speaking and listening strategies depend on the complexities of the environment and group. Psychonomic Bulletin & Review, 28(2), s. 632-640.

Hadley, L. V. og Culling, J. F. (2022). Timing of head turns to upcoming talkers in triadic conversation: Evidence for prediction of turn ends and interruptions. Frontiers in Psychology, 13, 1061582.

Hazan, V. og Pettinato, M. (2014). The emergence of rhythmic strategies for clarifying speech: variation of syllable rate and pausing in adults, children and teenagers. Referat fra 10th international seminar on speech production (s. 178-181).

Jaworski, A. og Stephens, D. (1998). Self‐reports on silence as a face‐saving strategy by people with hearing impairment. International Journal of Applied Linguistics, 8(1), s. 61-80.

Munhall, K. G., Jones, J. A., Callan, D. E., Kuratate, T. og Vatikiotis-Bateson, E. (2004). Visual prosody and speech intelligibility: Head movement improves auditory speech perception. Psychological science, 15(2), s. 133-137.

Nicoras, R., Gotowiec, S., Hadley, L. V., Smeds, K. og Naylor, G. (2023). Conversation success in one-to-one and group conversation: a group concept mapping study of adults with normal and impaired hearing. International Journal of Audiology, 62(9), s. 868-876.

Petersen, E. B., MacDonald, E. N. og Josefine Munch Sørensen, A. (2022). The effects of hearing-aid amplification and noise on conversational dynamics between normal-hearing and hearing-impaired talkers. Trends in Hearing, 26, 23312165221103340.

Sørensen, A. J. M., MacDonald, E. N. og Lunner, T. (2020). Timing of turn taking between normal-hearing and hearing impaired interlocutors. Referat fra International Symposium on Auditory and Audiological Research, 7 (August), s. 37-44.

Smiljanić, R., & Bradlow, A. R. (2009). Speaking and hearing clearly: Talker and listener factors in speaking style changes. Language and linguistics compass, 3(1), s. 236-264.

Zollinger, S. A. og Brumm, H. (2011). The Lombard effect. Current Biology, 21(16), R614-R615.